Hvad er CSRD? Direktivet om rapportering af virksomheders bæredygtighed

Direktivet om rapportering om bæredygtighed i virksomheder (CSRD ) er EU's nye direktiv om rapportering om bæredygtighed , der påvirker norske virksomheder gennem EØS-aftalen. Direktivet kræver omfattende rapportering om miljømæssige, sociale og corporate governance ( ESG ) spørgsmål og repræsenterer den mest omfattende ændring af bæredygtighedsrapportering i Europa.

Hvad er CSRD?

Direktivet om rapportering om bæredygtighed i virksomheder (CSRD) er det EU-direktiv, der erstatter det tidligere direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD). Direktivet trådte i kraft den 5. januar 2023 og skal implementeres i norsk lov gennem EØS-aftalen.

Hovedformålet med CSRD

CSRD har flere centrale mål:

• Standardiser bæredygtighedsrapportering i hele EU/EØS
• Øget gennemsigtighed omkring virksomheders bæredygtighedspræstationer
• Støt grøn omstilling og bæredygtige investeringer
• Reducering af greenwashing gennem strengere krav
• Harmoniser rapportering med internationale standarder

Hvem er dækket af CSRD?

CSRD gælder for norske virksomheder , der opfylder visse kriterier, med en gradvis indførelse over flere år.

Dækkede virksomheder

Kategori	Kriterier	Rapporteringsstart
Store børsnoterede virksomheder	Allerede dækket af NFRD	2025 (for 2024-data)
Store unoterede virksomheder	≥250 medarbejdere OG (omsætning >40 mio. € ELLER balance >20 mio. €)	2026 (for 2025-data)
Små og mellemstore børsnoterede virksomheder	Børsnoteret, ikke mikrovirksomhed	2027 (for 2026-data)
Tredjelandsvirksomheder	EU-omsætning >150 mio. €	2029 (for 2028-data)

Norske kriterier

For norske virksomheder gælder følgende tærskelværdier :

• Medarbejdere: 250 eller flere
• Omsætning: Over 400 millioner NOK (ca. 40 millioner euro)
• Balancesum: Over 200 millioner NOK (ca. 20 millioner euro)

Virksomheden skal opfylde mindst to af disse kriterier i to på hinanden følgende år .

CSRD-rapporteringskrav

CSRD kræver rapportering inden for tre hovedområder kendt som ESG (miljø, socialt ansvar og god selskabsledelse).

Miljø

Miljørapportering omfatter:

• Klimaændringer: Emissioner under GHG-protokollen , klimarisiko, tilpasningsforanstaltninger
• Forurening: Luft, vand, jord
• Vand- og havressourcer: Forbrug, indvirkning på vandkvaliteten
• Biodiversitet: Indvirkning på økosystemer
• Cirkulær økonomi: Affaldshåndtering, ressourceudnyttelse

Sociale forhold (Sociale)

Social rapportering omfatter:

• Egen arbejdsstyrke: Arbejdsforhold, mangfoldighed, uddannelse
• Værdikæde: Leverandørernes arbejdsforhold
• Berørte samfund: Lokalsamfund, oprindelige folk
• Forbrugere: Produktsikkerhed, tilgængelighed

Selskabsledelse

Ledelsesrapportering omfatter:

• Forretningsetik: Korruption, bestikkelse
• Politisk indflydelse: Lobbyvirksomhed, politiske bidrag
• Interessentrelationer: Dialog, klagemekanismer

Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)

CSRD-rapportering skal følge de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), der er udviklet af EFRAG.

ESRS-standarder

Standard	Areal	Beskrivelse
ESRS 1	Generelle principper	Grundlæggende rapporteringsprincipper
ESRS 2	Generelle oplysninger	Strategi, ledelse, risikovurdering
ESRS E1-E5	Miljø	Klima, forurening, vand, biodiversitet, cirkulær økonomi
ESRS S1-S4	Sociale forhold	Arbejdsstyrke, værdikæde, samfund, forbrugere
ESRS G1	Selskabsledelse	Forretningsetik og kultur

Dobbelt materialitet

CSRD introducerer konceptet med dobbelt væsentlighed:

1. Finansiel væsentlighed: Hvordan bæredygtighedsfaktorer påvirker en virksomheds økonomiske præstation
2. Påvirkningsvæsentlighed: Hvordan virksomheden påvirker mennesker og miljøet

CSRD-rapportering er tæt knyttet til EU-taksonomien , som definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der betragtes som miljømæssigt bæredygtige.

Implementering i Norge

Norge skal implementere CSRD gennem EØS-aftalen og tilpasse norsk lovgivning.

Lovgivningsproces

• Regnskabsloven: Skal ændres for at inkludere CSRD-krav
• Værdipapirhandelsloven: Justeringer for børsnoterede selskaber
• Revisorloven: Krav til ekstern verificering af bæredygtighedsrapporter

Reguleringsmyndigheder

Finanstilsynet vil sandsynligvis være ansvarlig for:

• Overvågning af CSRD-rapportering
• Håndhævelse af rapporteringskrav
• Vejledning til norske virksomheder

Praktisk implementering

Forberedelser for virksomheder

Norske virksomheder bør begynde forberedelserne tidligt:

1. Find ud af, om din virksomhed er dækket af CSRD-kravene
2. Udfør væsentlighedsanalyse for at identificere relevante emner
3. Etablere dataindsamlingssystemer til ESG-data
4. Udvikle rapporteringsrutiner og interne kontroller
5. Sikring af ekspertise inden for bæredygtighedsrapportering
6. Planlæg ekstern backup af rapporter

Dataindsamling og systemer

Effektiv CSRD-rapportering kræver:

• Integrerede systemer , der forbinder regnskabsdata med ESG-data
• Automatiserede dataindsamlingsprocesser
• Kvalitetssikring af data og beregninger
• Dokumentation af metoder og antagelser

Revision og sikring

CSRD kræver ekstern verificering af bæredygtighedsrapporter, svarende til en revision af årsregnskabet .

Sikkerhedsniveauer

• Begrænset afdækning: Første fase (2025-2028)
• Prisbillig forsikring: Planlagt fra 2029

Revisorens rolle

Revisorer skal:

• Udvikle ekspertise inden for bæredygtighedsrapportering
• Etabler revisionsmetode for ESG-data
• Sikring af kvalitet i bæredygtighedsrapporter
• Rapportér uoverensstemmelser og områder til forbedring

Konsekvenser for norske virksomheder

Omkostninger og ressourcer

Implementering af CSRD medfører betydelige omkostninger:

• Systemudvikling: 500.000 - 2.000.000 NOK
• Kompetenceudvikling: 200.000 - 500.000 NOK årligt
• Ekstern forsikring: 100.000 - 500.000 NOK årligt
• Løbende drift: 1-3 fuldtidsansatte for store virksomheder

Forretningsmuligheder

CSRD kan også skabe muligheder:

• Bedre adgang til kapital gennem bæredygtige investeringer
• Konkurrencefordel gennem gennemsigtighed
• Forbedret risikostyring og operationel effektivitet
• Stærkere brand og omdømme

Forholdet til andre bestemmelser

CSRD skal ses i sammenhæng med andre regler:

EU-taksonomi

EU-taksonomien klassificerer bæredygtige økonomiske aktiviteter og kræver rapportering om:

• Andel af omsætning fra taksonomi-kvalificerede aktiviteter
• Andel af investeringer (CapEx) i bæredygtige aktiviteter
• Andel af driftsomkostninger (OpEx) relateret til bæredygtighed

SFDR (Forordning om oplysning om bæredygtig finansiering)

SFDR påvirker finansielle aktører og deres rapportering om bæredygtighedsfaktorer i investeringsbeslutninger.

Forberedelser og anbefalinger

Handlingsplan for virksomheder

1. Kortlægning (2024):
2. Overvej om din virksomhed er dækket
3. Identificer rapporteringsfrister

4. Udfør gapanalyse

5. Planlægning (2024-2025):

6. Udvikle bæredygtighedsstrategi
7. Etablere ledelsesstruktur

8. Planlæg systemløsninger

9. Implementering (2025-2026):

10. Implementer dataindsamlingssystemer
11. Udvikle rapporteringsrutiner

12. Sikring af ekspertise og ressourcer

13. Rapportering (fra 2025):

14. Færdiggør den indledende rapportering
15. Sikker ekstern revision
16. Løbende forbedring

Kritiske succesfaktorer

• Ledelsesforankring og tydeligt ansvar
• Tværfagligt samarbejde mellem regnskab , bæredygtighed og IT
• Kvalitetssikring af data og processer
• Kontinuerlig kompetenceudvikling
• Proaktiv tilgang til regulatorisk udvikling

Fremtidige udviklinger

Udvidelser af CSRD

EU planlægger flere udvidelser:

• Sektorspecifikke standarder for bankvirksomhed, forsikring og olie/gas
• Standarder for SMV'er (små og mellemstore virksomheder)
• Tredjelandsstandarder for virksomheder uden for EU

Digitalisering

Digital rapportering bliver central:

• XBRL-format til struktureret rapportering
• Maskinlæsbare data til automatiseret analyse
• Dataudvekslings -API'er

Konklusion

CSRD repræsenterer en fundamental ændring i, hvordan norske virksomheder skal rapportere om bæredygtighed. Direktivet kræver omfattende forberedelse og betydelige investeringer, men kan også skabe værdifulde forretningsmuligheder.

Nøglepunkter

• Faseindførelse fra 2025 til 2029
• Omfattende ESG-rapporteringskrav
• Ekstern verificering af bæredygtighedsrapporter
• Betydelige omkostninger , men også muligheder
• Tidlig forberedelse er afgørende for succes

Norske virksomheder, der er omfattet af CSRD, bør straks påbegynde forberedelserne for at sikre overholdelse af lovgivningen og maksimere de forretningsmuligheder, der følger af øget gennemsigtighed og fokus på bæredygtighed.

For virksomheder, der ikke er direkte omfattet af CSRD, kan det stadig være klogt at følge udviklingen, da krav fra kunder, investorer og andre interessenter kan gøre bæredygtighedsrapportering relevant selv for mindre virksomheder.