En hensættelse er en forpligtelse, som virksomheden med rimelig sikkerhed ved vil koste penge, men hvor beløbet eller tidspunktet endnu ikke er endeligt fastlagt. Hensættelser hører til de mere skønsprægede poster i regnskabet, og de har direkte betydning for både resultat og balance. Når du arbejder med årsafslutning og årsrapport, er korrekte hensættelser ofte forskellen mellem et retvisende billede og et resultat, der ser bedre ud, end virkeligheden tillader.
Hvad er en hensættelse?
En hensættelse opstår, når der på balancedagen findes en forpligtelse, som stammer fra en begivenhed i regnskabsåret. Forpligtelsen skal være sandsynlig, og den skal kunne måles pålideligt. Til forskel fra en almindelig leverandørgæld er beløbet eller forfaldstidspunktet usikkert, og derfor bygger posten på et regnskabsmæssigt skøn.
I balancen placeres hensættelser typisk i en egen gruppe mellem egenkapital og gæld, så læseren kan se, at der er tale om forpligtelser med en vis usikkerhed. Reglerne følger årsregnskabsloven, og omfanget af oplysninger afhænger blandt andet af virksomhedens regnskabsklasser i årsregnskabsloven.
Sandsynlighed og pålidelig måling
To betingelser skal være opfyldt, før du indregner en hensættelse:
- Sandsynlighed: Det er mere sandsynligt end ikke, at forpligtelsen fører til et træk på virksomhedens ressourcer.
- Pålidelig måling: Beløbet kan opgøres ud fra et fornuftigt skøn, eventuelt som et interval, hvor du vælger det bedste estimat.
Er en forpligtelse kun en fjern mulighed, indregnes den ikke. I stedet kan den nævnes som en eventualforpligtelse i noterne. Du måler hensættelsen til det beløb, det forventeligt vil koste at indfri forpligtelsen på balancedagen.
Typiske eksempler
Hensættelser dækker mange situationer. De mest almindelige er:
- Garantiforpligtelser: Erfaring viser, at en del solgte varer eller ydelser fører til reklamationer. Du hensætter den forventede udgift baseret på historiske data.
- Retssager og tvister: Hvis en sag mere sandsynligt end ikke vil ende med betaling, hensættes det forventede beløb inklusive sagsomkostninger.
- Feriepenge og fratrædelser: Optjente, men ikke afregnede medarbejderforpligtelser. Læs mere om reglerne i guiden om feriepenge og ferieloven.
- Tabsgivende kontrakter og oprydning: Kontrakter, hvor omkostningerne overstiger indtægterne, eller forventede miljø- og retableringsudgifter.
| Type hensættelse | Udløsende begivenhed | Måling |
|---|---|---|
| Garanti | Salg med garanti | Forventet reklamationsprocent |
| Retssag | Igangværende tvist | Bedste skøn over sandsynligt udfald |
| Feriepenge | Optjent ferie | Optjent løn og tillæg |
| Tabsgivende kontrakt | Bindende aftale | Nettotab på kontrakten |
Forskel på hensættelse og gæld
Det er vigtigt at skelne mellem en hensættelse og almindelig gæld. En leverandørgæld bygger på en faktura med kendt beløb og forfaldsdato, mens en hensættelse hviler på et skøn over et usikkert beløb eller tidspunkt.
| Hensættelse | Gæld | |
|---|---|---|
| Beløb | Skønnet | Kendt |
| Tidspunkt | Usikkert | Kendt |
| Grundlag | Regnskabsmæssigt skøn | Faktura eller aftale |
Hensættelser må heller ikke forveksles med almindelige periodiseringer, hvor du blot fordeler en kendt udgift over de korrekte perioder. Vil du have styr på den sondring, så læs om periodiseringer i regnskabet.
Udskudt skat
En særlig form for hensættelse er udskudt skat. Den opstår, fordi der er forskel på, hvordan poster behandles regnskabsmæssigt og skattemæssigt, for eksempel ved afskrivninger. Forskellene udlignes over tid, men på balancedagen indregnes den fremtidige skatteeffekt som en hensættelse til udskudt skat. Emnet er beskrevet nærmere i guiden om udskudt skat forklaret. Den udskudte skat beregnes med den gældende selskabsskattesats.
Bogføring af hensættelser
Når en hensættelse indregnes, debiteres en omkostnings- eller tabskonto i resultatopgørelsen, og der krediteres en hensættelseskonto i balancen. Hvordan posterne sættes op, er beskrevet under retstvister og hensættelser i kontoplanen. Posten påvirker dermed både årets resultat og virksomhedens egenkapital.
Et praktisk forløb ser sådan ud:
- Identificér forpligtelsen og dokumentér grundlaget for skønnet.
- Bogfør hensættelsen med modpost på den relevante omkostningskonto.
- Genvurdér hensættelsen ved næste statusdag.
- Tilbagefør eller reguler beløbet, når forpligtelsen indfries eller bortfalder.
Bruger du den danske kontoplan konsekvent, bliver hensættelser lette at følge fra år til år. Hele forløbet passer naturligt ind i en struktureret årsafslutning trin for trin.
Oplysninger i noterne
Hensættelser kræver ofte forklaring i noterne, fordi de bygger på skøn. Afhængigt af regnskabsklasse oplyser du typisk:
- arten af hver væsentlig hensættelse
- bevægelser i året: tilgang, anvendelse og tilbageførsel
- usikkerhed om beløb og tidspunkt
- eventuelle eventualforpligtelser, der ikke er indregnet
Gode noter gør regnskabet gennemskueligt for læsere som banker, Erhvervsstyrelsen og kommende ejere.
Revisors fokus
Hensættelser er et klassisk fokusområde ved revision, netop fordi de er skønsprægede. Revisor vurderer typisk, om grundlaget for skønnet er dokumenteret, om beløbet er rimeligt, og om hensættelsen hverken er sat for højt eller for lavt. En for høj hensættelse kan udskyde resultat til senere år, mens en for lav hensættelse kan give et for positivt billede. Skal du tage stilling til revisionspligt, så se guiden om revision eller revisorerklæring.
Både for en ApS og en enkeltmandsvirksomhed gælder, at velbegrundede hensættelser giver et mere retvisende regnskab og en lettere dialog med både revisor og Skattestyrelsen.