Som hovedaktionær i dit eget ApS kan du selv bestemme, hvordan du trækker penge ud af selskabet. De to klassiske veje er løn og udbytte, og de beskattes meget forskelligt. Løn er en driftsomkostning for selskabet, mens udbytte først kan udloddes af det overskud, der er tilbage efter selskabsskat. Den rigtige sammensætning afhænger af din samlede indkomst, selskabets likviditet og dine planer for opsparing. Denne guide gennemgår mekanikken, så du kan træffe et oplyst valg sammen med din revisor.
Hovedaktionærens muligheder
Når du både ejer og arbejder i selskabet, har du tre grundlæggende værktøjer til at fordele overskuddet:
- Løn for det arbejde, du udfører i selskabet
- Udbytte som afkast af din ejerandel
- Pensionsindbetaling som en udskudt og ofte skattebegunstiget form for aflønning
I praksis bruger de fleste ejerledere en kombination. En grundløn dækker det løbende privatforbrug, mens udbytte og pension bruges til at fordele det overskydende. Husk, at du som hovedaktionær har en særlig forpligtelse til at handle på markedsvilkår: lønnen skal stå i et rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, så Skattestyrelsen ikke omkvalificerer udbetalingerne.
Løn med A-skat og AM-bidrag
Løn er personlig indkomst og beskattes løbende. Af bruttolønnen betales først AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) med den gældende sats, og derefter beregnes A-skat af resten efter dit personfradrag og din trækprocent. Selskabet indeholder begge dele og indberetter til eIndkomst i forbindelse med hver lønkørsel.
Fordelene ved løn:
- Lønnen er fradragsberettiget i selskabet og reducerer dermed grundlaget for selskabsskat
- Den giver adgang til pensionsopsparing via arbejdsgiverordning og tæller med i dagpenge- og barselsgrundlag
- Du udnytter dit personfradrag og de lavere trin på indkomstskatten
Ulempen er, at høj løn rammer topskat, når den personlige indkomst overstiger topskattegrænsen. Derfor giver det sjældent mening at tage hele overskuddet ud som løn. Se vores trinvise gennemgang i guiden om lønkørsel trin for trin.
Udbytte og udbytteskat
Udbytte er afkast på din ejerandel og beskattes som aktieindkomst, ikke som personlig indkomst. Det betyder, at udbytte ikke udløser AM-bidrag, og at det ligger uden for grundlaget for topskat. Til gengæld kan udbytte først udloddes, når selskabet har et regnskabsmæssigt overskud, og udlodningen skal besluttes formelt på generalforsamlingen eller som en ekstraordinær udlodning.
Når selskabet udbetaler udbytte, indeholdes der udbytteskat (kildeskat) ved kilden og indberettes til Skattestyrelsen. Den endelige skat for dig som modtager afhænger af, om udbyttet ligger under eller over progressionsgrænsen for aktieindkomst.
Selskabsskat før udbytte
Det vigtigste ved udbytte er, at pengene allerede er beskattet en gang i selskabet. Overskuddet beskattes med selskabsskat, og kun det, der er tilbage, kan udloddes. Det giver en samlet beskatning i to lag:
- Selskabsskat af overskuddet
- Aktieindkomstskat af det udbytte, du trækker ud
Den effektive skat på et udbytte er derfor kombinationen af de to. Du kan læse mere om satsen og grundlaget i guiden om selskabsskat for ApS. Sammenligningen mellem løn og udbytte handler derfor altid om den samlede skat, ikke kun din personlige skat.
Aktieindkomstgrænser
Aktieindkomst beskattes med to satser: en lav sats op til en årlig progressionsgrænse og en højere sats over grænsen. Grænsen fordobles typisk for ægtefæller, hvis I begge ejer anparter. En udbredt strategi er at lade udbyttet flugte med den lave sats hvert år, så du undgår den højere progression.
| Vej ud af selskabet | Beskatningstype | AM-bidrag | Rammer topskat |
|---|---|---|---|
| Løn | Personlig indkomst | Ja | Ja, over grænsen |
| Udbytte | Aktieindkomst | Nej | Nej |
| Pension (arbejdsgiver) | Udskudt indkomst | Nej | Nej ved indbetaling |
Tabellen viser, hvorfor mange ejerledere kombinerer: løn op til topskattegrænsen, derefter pension og udbytte til resten.
Pension som tredje vej
Pension er ofte den mest oversete mulighed. En arbejdsgiveradministreret pensionsindbetaling er fradragsberettiget for selskabet, udløser ikke AM-bidrag på samme måde som almindelig løn, og beskatningen udskydes til udbetaling. Det kan være en effektiv måde at fordele overskud på, særligt hvis du ellers ville ramme topskat. Læs mere i guiden om pensionsordning for ejerleder.
Likviditet i selskabet
Skat er ikke det eneste hensyn. Udbytte kræver, at selskabet faktisk har frie reserver og likviditet til at betale. Hvis pengene er bundet i debitorer, varelager eller investeringer, kan en stor udlodning presse driften. Løn er til gengæld en løbende udgift, der skal betales hver måned uanset overskud.
Gode tommelfingerregler:
- Hold en likviditetsbuffer, før du udlodder udbytte
- Planlæg udbytte efter årets resultat, ikke efter dit privatforbrug
- Brug lønnen til at dække faste private udgifter
Et holdingselskab kan modtage udbytte fra driftsselskabet skattefrit eller lavt beskattet og fungere som opsparings- og bufferværktøj. Se mere om strukturen i guiden om holdingselskab i Danmark.
Eksempel på fordeling
Forestil dig en ejerleder, der ønsker at trække et samlet beløb ud af selskabet over et år. En typisk fordeling kunne se sådan ud:
- Løn op til topskattegrænsen, så lavere trin og personfradrag udnyttes
- Pension via arbejdsgiverordning for at undgå topskat på den næste del
- Udbytte op til den lave progressionsgrænse for aktieindkomst
Resultatet er en lavere samlet skat end ved enten ren løn eller rent udbytte. Den præcise fordeling afhænger af gældende satser, din øvrige indkomst og selskabets resultat, så lav altid beregningen for det konkrete år sammen med din revisor.