Sælger du digitale ydelser til private forbrugere i andre EU-lande, gælder der særlige momsregler. Som udgangspunkt skal momsen beregnes efter satsen i forbrugslandet og ikke efter den danske momssats. Det lyder besværligt, men OSS-ordningen (One Stop Shop) gør det muligt at samle hele indberetningen ét sted. Denne guide forklarer reglerne i praksis, så du undgår fejl, når du fakturerer abonnementer, downloads eller streaming til kunder i hele EU.
Hvad er digitale ydelser?
Digitale ydelser dækker over elektronisk leverede ydelser, der typisk sker automatiseret og uden væsentlig menneskelig indgriben. Det er ydelser, hvor selve leveringen foregår online.
Eksempler på digitale ydelser:
- Software og apps, der downloades eller bruges som SaaS
- Streaming af musik, film og lyd
- E-bøger, kurser og digitalt indhold uden fysisk levering
- Hosting, domæner og cloud-tjenester
- Abonnementer på onlineplatforme og medlemssider
Holder du selv et webinar eller en undervisning live, regnes det normalt ikke som en digital ydelse, fordi der indgår menneskelig medvirken. Den sondring er vigtig, fordi den afgør, hvilket lands moms du skal bruge.
B2C-salg og forbrugslandets momssats
Reglerne afhænger af, om kunden er en virksomhed (B2B) eller en privat forbruger (B2C).
- B2B: Sælger du til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, er salget som hovedregel omfattet af omvendt betalingspligt. Du fakturerer uden moms, og køberen afregner selv. Læs mere i vores guide om omvendt betalingspligt for moms.
- B2C: Sælger du til en privat forbruger, skal du beregne moms efter satsen i kundens land. En kunde i Tyskland skal altså betale tysk moms, mens en svensk kunde betaler svensk moms.
Det betyder, at du i princippet kan ramme lige så mange forskellige momssatser, som du har lande med kunder. Det er netop her, OSS-ordningen sparer dig for et væld af lokale momsregistreringer.
10.000 EUR-grænsen
Der findes en samlet bagatelgrænse på 10.000 EUR for grænseoverskridende B2C-salg af digitale ydelser (og fjernsalg af varer) til hele EU under ét.
| Årligt EU-salg (B2C) | Hvilken moms? | Indberetning |
|---|---|---|
| Under 10.000 EUR | dansk moms | almindeligt dansk momsregnskab |
| Over 10.000 EUR | forbrugslandets moms | OSS eller lokal registrering |
Så længe dit samlede salg til forbrugere i andre EU-lande holder sig under grænsen, kan du nøjes med at lægge dansk moms på og afregne via dit normale momsregnskab. Overskrider du grænsen, skal du anvende det enkelte forbrugslands sats. Du kan også vælge at bruge forbrugslandets moms frivilligt fra første krone, hvis det passer din forretning bedre.
OSS-registrering via Skattestyrelsen
Du tilmelder dig OSS-ordningen hos Skattestyrelsen via TastSelv Erhverv. Registreringen sker i Danmark, og du behøver derfor ikke registrere dig for moms i hvert enkelt land, hvor du har kunder.
Praktiske pointer ved registreringen:
- Du skal have et aktivt CVR-nummer og være momsregistreret hos Erhvervsstyrelsen
- OSS dækker B2C-salg af digitale ydelser og en række andre fjernsalg
- Registreringen gælder typisk fra starten af det følgende kvartal
- Du fortsætter med dit almindelige danske momsregnskab for indenlandske salg
OSS er en frivillig forenkling. Alternativet er at lade sig momsregistrere i hvert forbrugsland, hvilket de fleste mindre virksomheder vil undgå.
Kvartalsvis OSS-indberetning
OSS-momsen indberettes og betales kvartalsvis – uanset hvilken periode dit almindelige danske momsregnskab følger. I OSS-angivelsen opgør du salget pr. land og pr. momssats, og Skattestyrelsen fordeler herefter beløbet videre til de øvrige EU-lande.
Vigtige forhold:
- Fristen er ved udgangen af måneden efter kvartalets afslutning
- Du skal indberette, selv om der ikke har været salg i perioden (nulangivelse)
- Beløbene angives som udgangspunkt i euro, så kurser har betydning
Fordi der ofte indgår flere valutaer, er det en god idé at have styr på valutafakturaer i bogføringen, så omregningen bliver korrekt og ensartet.
Dokumentation af kundens placering
Da momssatsen afhænger af kundens land, skal du kunne dokumentere, hvor kunden befinder sig. EU-reglerne kræver normalt mindst to uafhængige beviser, der peger på samme land.
Eksempler på beviser:
- Kundens faktureringsadresse
- IP-adressen ved købet
- Landekoden på betalingskortet eller bankoplysninger
- Landekode på mobilnummer ved køb via mobil
Gem disse oplysninger sammen med ordren. De er en del af din dokumentation, hvis Skattestyrelsen senere skal kontrollere, at du har anvendt den rigtige sats.
Bogføring af OSS-salg
I bogføringen bør du holde OSS-salg adskilt fra dit indenlandske momspligtige salg. Det gør både afstemning og indberetning langt enklere.
- Opret separate konti eller dimensioner pr. land eller momssats
- Bogfør den udenlandske salgsmoms som en skyldig post, der skal afregnes via OSS – ikke på dine almindelige danske momskonti
- Afstem løbende, så det bogførte stemmer med OSS-angivelsen
En velstruktureret dansk kontoplan med plads til disse poster gør arbejdet overskueligt. Se vores dansk kontoplan for inspiration til opbygningen.
Samspil med dansk momsregnskab
OSS erstatter ikke dit almindelige momsregnskab – det supplerer det. Indenlandsk salg og B2B-salg med omvendt betalingspligt indberettes fortsat på den danske momsangivelse, mens B2C-digitalsalg over grænsen indberettes via OSS.
| Salgstype | Moms | Hvor indberettes |
|---|---|---|
| Indenlandsk B2C/B2B | dansk moms | dansk momsangivelse |
| EU B2B (digital ydelse) | omvendt betalingspligt | dansk momsangivelse (rubrik B) |
| EU B2C under grænsen | dansk moms | dansk momsangivelse |
| EU B2C over grænsen | forbrugslandets moms | OSS-angivelse |
Den vigtigste pointe er at kategorisere hvert salg korrekt allerede ved faktureringen. Så flyder tallene rigtigt videre til den rette angivelse. Har du en webshop, er der ofte mange små transaktioner på tværs af lande – se vores guide til regnskab for webshop for konkrete rutiner.