En kassekredit er en af de mest brugte former for driftsfinansiering i danske virksomheder. Den giver dig mulighed for at trække din konto i minus op til et aftalt loft, så du kan betale løn, leverandører og moms, selv når kunderne endnu ikke har betalt. Indtægter og udgifter følges sjældent ad time for time, og netop den forskydning er kernen i mange virksomheders likviditetsudfordringer. Brugt rigtigt er kassekreditten et fleksibelt værktøj til at glatte ujævn pengestrøm ud. Brugt forkert bliver den en dyr og permanent gæld, der spiser indtjeningen. Her gennemgår vi, hvordan den fungerer, hvad den koster, og hvordan du bogfører den korrekt.
Hvad er en kassekredit
En kassekredit er en løbende kredit knyttet til en bankkonto. I stedet for at få et fast beløb udbetalt, som du gør ved et lån, får du adgang til at trække kontoen i minus inden for en aftalt ramme. Du betaler kun renter af det beløb, du faktisk trækker, og du kan til enhver tid indbetale og dermed reducere gælden igen.
Kreditten er revolverende: sådan at den genopfyldes, hver gang du betaler ind. Det gør den velegnet til at håndtere den daglige drift, hvor saldoen svinger fra dag til dag. En enkeltmandsvirksomhed og et ApS kan begge få en kassekredit, men banken vurderer typisk virksomhedens og ejerens samlede økonomi.
Trækningsret og maksimum
Det aftalte loft kaldes trækningsretten eller kreditmaksimum. Det er det maksimale beløb, du må være i minus. Banken fastsætter rammen ud fra virksomhedens omsætning, indtjening og historik.
- Træk inden for rammen sker automatisk, når kontoen går i minus.
- Overtræk ud over maksimum udløser ofte særlige gebyrer og højere rente.
- Genforhandling af rammen sker typisk en gang om året eller ved større ændringer i driften.
En sund tommelfingerregel er, at kassekreditten skal kunne nulstilles med jævne mellemrum. Hvis du konstant ligger tæt på maksimum, er kreditten reelt blevet til langsigtet finansiering, og så bør du overveje en anden løsning.
Renter og provision
En kassekredit har som regel to omkostningselementer. Renten beregnes af det træk, du har dag for dag, og tilskrives typisk kvartalsvis. Dertil kommer ofte en provision eller stiftelsesomkostning, der beregnes af hele den bevilgede ramme, uanset hvor meget du faktisk trækker. Det betyder, at en stor, ubenyttet ramme alligevel koster penge.
| Omkostning | Beregnes af | Typisk hyppighed |
|---|---|---|
| Rente | Faktisk træk (saldo i minus) | Kvartalsvis |
| Provision | Hele den bevilgede ramme | Kvartalsvis eller årligt |
| Etableringsgebyr | Engangsbeløb ved oprettelse | Ved start |
| Overtræksgebyr | Beløb ud over maksimum | Pr. hændelse |
Renten på en kassekredit er ofte højere end på et almindeligt erhvervslån, fordi du betaler for fleksibiliteten. Sammenlign altid den effektive årlige rente, når du vurderer tilbud, og husk at indregne provisionen. Du kan læse mere om, hvordan du periodiserer og bogfører omkostningerne, i vores guide om bankgebyrer og renter.
Sikkerhedsstillelse
Banken kræver ofte sikkerhed for kassekreditten. Det kan være virksomhedspant i for eksempel debitorer, varelager og driftsmidler, eller en personlig kaution fra ejeren. For mindre virksomheder og enkeltmandsvirksomheder er personlig kaution meget almindelig, hvilket betyder, at ejeren hæfter med sin private økonomi.
Vær opmærksom på, at virksomhedspant kan påvirke din mulighed for at optage anden finansiering senere, og at en kaution bør indgå i din samlede risikovurdering. Sikkerhedsstillelse er ofte forskellen mellem en lav og en høj rente.
Kassekredit kontra lån
Kassekredit og lån løser forskellige behov. Et lån er et fast beløb med en fast afdragsplan og typisk lavere rente, velegnet til en konkret, kendt investering. En kassekredit er fleksibel og velegnet til at dække løbende, svingende behov.
- Vælg kassekredit, når behovet er midlertidigt og varierende, som ved sæsonudsving eller ventetid på kundebetalinger.
- Vælg et lån, når du finansierer noget med en kendt levetid, som maskiner eller inventar.
En klassisk fejl er at finansiere en langsigtet investering med kassekredit. Så binder du fleksibel kredit i et fast formål og står uden buffer, når driften svinger. Skal du finansiere udstyr eller vækst, så se i stedet vores guide om finansiering af vækst og om lånerenter og afdragsplaner.
Effekt på likviditet
En kassekredit forbedrer likviditeten på kort sigt, fordi den frigør kontanter til at dække betalinger, du ellers ikke kunne honorere til tiden. Den er særligt nyttig omkring momsafregning, hvor en stor betaling til Skattestyrelsen kan presse kontoen i en periode med lav indbetaling fra kunderne.
Men kreditten løser ikke et strukturelt problem. Hvis du hver måned ender tættere på maksimum, er det et tegn på, at indtjeningen eller betalingsbetingelserne ikke hænger sammen. Et godt udgangspunkt er at lave et likviditetsbudget, så du kan se trækket komme, før det opstår.
Bogføring af renter og gebyrer
I regnskabet behandles selve trækket på kassekreditten som en del af bankens saldo: en kreditsaldo, altså gæld, når kontoen er i minus. Det er renter og gebyrer, der skal posteres som omkostninger.
- Renter bogføres som en finansiel omkostning, ikke en driftsomkostning, og skal i den danske kontoplan placeres under finansielle poster.
- Provision og gebyrer bogføres ligeledes som finansielle omkostninger eller bankgebyrer, afhængigt af din kontoopstilling.
- Periodisering kan være relevant ved årsafslutningen, så renter, der vedrører regnskabsåret, men først trækkes efter årsskiftet, indregnes i det rigtige år.
Et typisk eksempel ved kvartalsvis rentetilskrivning ser således ud:
| Konto | Debet | Kredit |
|---|---|---|
| Renteomkostninger (finansielle poster) | Rentebeløb | |
| Bankkonto (kassekredit) | Rentebeløb |
Vær opmærksom på, at renter af erhvervsgæld som hovedregel er fradragsberettigede, mens private renter skal holdes adskilt. En ryddelig bogføring, hvor finansielle omkostninger står for sig, gør både din årsrapport og en eventuel kontrol nemmere.
Styring af træk
God styring handler om at holde kreditten som en buffer, ikke en permanent finansieringskilde.
- Overvåg saldoen løbende, så du opdager et stigende, vedvarende træk tidligt.
- Stram betalingsbetingelserne, så kunderne betaler hurtigere og presset på kreditten falder.
- Match rammen til behovet, så du ikke betaler provision af en unødigt stor ramme.
- Nulstil med jævne mellemrum, så kreditten beviser sin rolle som midlertidig buffer.
Selve trækket og renterne bogføres på kassekredit i kontoplanen. Tjek også, at kassekreditten passer ind i den samlede økonomi ved at se på dine guides om likviditet og finansiering. En kassekredit er et godt værktøj, når den bruges bevidst og holdes under kontrol.